Kom og vær med, det bliver en festlig dag, hvor alle kan være med.
Der er aktiviteter hele dagen, hvor vi bl.a. indvier Naturpark Tolne Stien, der går 16 km igennem Naturpark Tolne fra nord til syd.
Samtidig er det dagen, hvor du kan melde dig ind i en af de arbejdsgrupper, der er med til at præge udviklingen i Parken. Repræsentanter fra arbejdsgrupperne holder til i Hovedhuset fra kl. 14.30 og rekrutterer gerne nye medlemmer.
Vi opfordrer til at tage toget til Tolne Station. Parkeringspladsen ved Tolne Skovpavillon er reserveret til gangbesværede.
Hvis du kommer i bil, er der plads til parkering ved Greenway, Tolnevej 133. Du kan også parkere ved Dalgården, Tolnevej 51. Herfra er der etableret en tydelig markeret sti til Skovpavillonen. Det er en dejlig tur på 900 meter igennem skoven.
Program for dagen:
Kl. 7.00
Rundstykker m.m. til de første 100 gæster
Fugletur
Kl. 8.00
Folkevandring - Naturpark Tolne Stien indvies.
Turen går fra Skovpavillonen til Dvergetved, Katsig, Brinkhus, Bålhøj og slutter ved Skovpavillonen. Medbring vand og forplejning, tøj efter vejret og godt humør. Vi holder pause i Brinkhus/Pinkrogen, hvor der er toilet og vand. Der er mulighed for returtransport til startsted fra kl. ca. 15.
Kl. 8.00
Afgang fra Skovpavillonen – 18 km.
Kl. 9.00
Start i Dvergetved ved boldbanen – 14 km.
Kl. 10.00
Start fra P-pladsen i Katsig – 8 km.
Kl. 12.00
Start fra P- pladsen i Brinkhus Frederikshavnsvej 682 – 5 km.
Kl. 13.30
Ankomst til Skovpavillonen.
Kl. 10.00
Bioblitz- vandinsektsafari ved søerne/skovpavillonen.
Kl. 10.00
Årets gang i Naturparken – start ved Skovpavillonen
Kl. 10.30
Guidet cykeltur - start ved Skovpavillonen ca. 25 km. Grusveje og små asfaltveje.
2 loop – 15 km + 10 km, med mulighed for at stå af efter 15 km. Kan køres på almindelige cykler.
Kl. 12.00
Start fra Landskabs- og Landbrugsmuseet. Fremvisning og fortælling om udstillingen Porten til Naturparken. Derefter guidet tur til Skovpavillonen - ca. 3 km. Der er mulighed for returtransport til startsted fra kl. ca. 15.
Kl. 12.15
Fælles gåtur fra Tolne Station til Skovpavillonen med flag og hornorkester ca. 1 km.
Du kan tage toget til stationen, som mange har prøvet i de gode, gamle dage.
Der afgår tog fra Frederikshavn kl. 11.27 ankomst kl. 11.39 Der afgår tog fra Hjørring kl. 11.57 ankomst kl. 12.12
Kom evt. tidligere og gå ind på Gæstgivergården overfor stationen og se udstillingen om astronom Georg Bruun.
Kl. 14.00
Taler ved Naturparkformand Jørgen Bing, repræsentant fra Hjørring byråd Erik Høgh-Sørensen, og repræsentant fra friluftsrådet Sven-Åge Westphalen
Afsløring af mindesten for Georg Bruun.
Kl. 12.00 – 16.00
Pølser, is, vafler, kaffe/te og kage kan købes på pladsen og i Stakladen.
Kl. 12.00 – 16.00
Bål/snobrød, karrusel af rafter, sjove lege,
Hestevognskørsel, udstilling og fortælling om skoven og landskabet, udstilling og fortælling om tårnplaner, fremvisning af friluftsliv udstyr, fremvisning af uldhynder og visning af, hvad uld kan bruges til og familievenlige jæger aktiviteter.