Natur og landskab

Tolne Skov og Eskær Skov er nogle af de vigtigste oprindelige løvskove i Vendsyssel. Derudover er  der mange små partier med oprindelig bøg eller eg i Naturpark Tolne. Bortset fra den kommunalt  ejede Bjørnhøj og Naturstyrelsens arealer ved Bjørnager er de alle privatejede. Der er hovedsagelig  tale om bøgeskove på stejle skrænter, som ikke har været mulige at opdyrke eller mindre skove  omkring de større gårde.  

På skrænterne vokser der flere bøgetræer, der er over 200 år gamle, og sandsynligvis har der i visse  dele af skovene været skov i en ubrudt linje fra træernes indvandring efter den sidste istid.

Skovbundsvegetationen er interessant og foruden de almindelige arter som fx hvid anemone og  skovsyre finder man en del arter, som er typisk østdanske og relativt sjældne for Vendsyssel.  Det er arter som tandrod, sanikel, firblad, lund-padderok, skovmærke og dunet steffensurt.  Tandrod er en let genkendelig korsblomstret plante. Dens frugter modner normalt ikke, og den  klarer i stedet spredningen vha. de små violette yngleknopper, der sidder i bladhjørnerne. Med deres mange hulheder er de gamle bøge vigtige redesteder for fugle som huldue, natugle,  spætmejse og sumpmejse.  

Grønspætte har en god bestand, og den trives i mosaikken af skov, overdrev og hede. Både  hvepsevåge og rød glente yngler også i flere af skovene.

Hvepsevågen kommer først til Danmark sidst i maj og lever især af hvepse og bier, hvis underjordiske bo den  graver op.  

Den røde glente har været ansvarsart for Hjørring Kommune siden 2007. Den genindvandrede til  Vendsyssel i 1991. I dag er der flere par i naturparken.  

Skovene er desuden levested for flere pattedyr. Rådyr, ræv og grævling er ret almindelige. Også  krondyr og dådyr, som er undsluppet fra dyrehaver og hjortefarme, har dannet fritlevende bestande. 

Arter, der er knyttet til urørt skov, er de arter, der er gået kraftigst tilbage i Danmark. Det gælder  især insektarter, der er knyttet til dødt ved eller til græsningsskov.  

Den største trussel mod biodiversiteten i skovene er manglen på dødt ved og gamle træer, der får  lov til at stå med hulheder og sprækker.  

Derudover mangler der vand i skovene og flere lysninger og store græssere som køer og heste.  Mange af de rødlistede svampe og insekter er direkte knyttet til urørt skov. Det gælder især mange  billearter som træbukke og smældere. Ved Eskær skov er der bl.a. fundet bøgehjort, en rødlistet billeart. Arter på rødlisten er i risiko for at uddø i Danmark. 

Tolne Skov og Eskær Skov ligger på Vendsyssels største moræneplateau og på grænsen mod  Skagens Odde. Terrænet er meget kuperet med stejle skrænter. Begge områder er fredede på  grund af deres andel af gammel bøgeskov. Ud over bøg er der en høj andel af ædelgran i begge  skove. Fælles for fredningerne er, at andelen af nåletræer skal nedbringes til fordel for bøg og andre hjemmehørende løvtræer af lokal oprindelse. 

Tolne Skov er i dag på 665 ha og meget af skoven er produktionsskov med især ædelgran.  Oprindeligt har mange af arealerne været hedebakker. Det er dem, man ser resterne af i Tolne  Bakker, og som flere steder let ville kunne genskabes, hvis skoven blev ryddet, da hedeplanterne stadig er at finde i skovbunden. De højeste punkter i Tolne Skov på 70-80 m er Strandhulsbakker, Bruuns Bakke og Bålhøje.  

Den nordlige del af Tolne Skov blev fredet i 2000, så den på sigt kan udvikle sig til urørt skov med  hjemmehørende danske træer og buske. Det drejer sig om 161 ha. Ved urørt skov forstås en skov,  hvor træerne ikke fældes og fjernes, men går ud af naturlige årsager, og derefter bliver liggende i  skovbunden. Den store mængde dødt ved vil med tiden øge mangfoldigheden af især insekter og  svampe.  

I fredningen fra 2000 indgår Tolne Bakker, der blev fredet tilbage i 1932. Lyngbakkerne Bålhøje og Bruuns Bakke blev ligeledes fredet tilbage i henholdsvis 1953 og 1962. 

I naturparken ligger Natura 2000 området Tolne Bakker (nr. 214, Habitatområde H214). Natura  2000- området har et areal på 171 ha, som stort set er sammenfaldende med fredningen.  Udpegningsgrundlag for området er følgende naturtyper: Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160), Tør hede (4030) Enekrat (5130), Surt overdrev* (6230) Bøg på mor (9110), Bøg på muld  (9130), Stilkege-krat (9190), Elle- og askeskov* (91E0). En stjerne angiver, at der er tale om en prioriteret naturtype.  

Natura 2000-området er specielt udpeget for at beskytte skovnaturtyperne i området især bøg på  mor, som er bøgeskove på relativt sur morbund, hvor der ikke er selvsået kristtorn eller taks. Det er en relativt vidt udbredt bøgeskovtype, kun 11 overgået af Bøg på muld. Naturtypen findes dog fortrinsvis på de sure og tørre jorder. Bundfloraen kan være mere eller mindre sparsom og er præget af surbundsarter. 

De lysåbne naturtyper har en god eller høj naturtilstand, på nær naturtypen Tør hede, der har en moderat tilstand. Denne naturtype er under tilgroning i for høj urtevegetation samt træer og buske. Der er især problemer med tilgroning i bjergrørhvene og ørnebregner samt bøg, eg og nåletræer, der spreder sig fra omgivende skovarealer. 

Det overordnede mål for natura 2000-området er: At naturtyperne på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus.  

De skovklædte bakker sikres som karakteristiske landskabselementer med islæt af surt overdrev og tør hede. Arealer med Bøg på mor sikres, og på lang sigt søges de udvidet. De lysåbne og truede  habitatnaturtyper Tør hede og Surt overdrev sikres og arealerne udvides. 

Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift og pleje,  som omfatter bekæmpelse af invasive arter og problemarter samt en lav næringsstofbelastning. Eskær Gods er fredet i 1991 bl.a. på grund af det smukke herregårdslandskab med betydelige  landskabelige og naturmæssige kvaliteter. Fredningen omfatter ca. 250 ha. Inden for  fredningsområdet findes både meget næringsrige og ret næringsfattige jorder, hvilket giver en stor variation i flora og fauna. 

Skov-star og enblomstret flitteraks er et par af de mere østdanske arter, som også findes i Eskær  Skov. I og tæt på skoven findes flere lokaliteter med flagermus, bl.a. brunflagermus, som er  afhængig af gamle hule træer både som ynglested og til overvintring.  

Gården Bjørnager i nærheden huser en koloni på flere hundrede dværgflagermus, og der er registreret ikke mindre end fem forskellige arter omkring gården. Der lever en del grævlinger i skoven, bl.a. på Brokbakken. Der har de sandsynligvis været i mange år, idet brok er det gamle danske ord for grævling.  

Der er en fantastisk udsigt ud over Skagens Odde. Ikke mindst fra de mange gravhøje ved  Ellevehøje. Gravhøjene har ligget udyrket siden bronzealderen og rummer ofte mange overdrevsplanter, der har haft et refugium her. 

For 150 år siden var landskabet næsten helt åbent, og der var kun træer på de stejle skråninger og  omkring gårdene. 

Martinus Rørbyes maleri fra 1833 viser udsigten fra broen ved Mosbjerg mod Ellevehøje. Her ses et  fuldstændigt træløst landskab.

Tolne Bakker var dengang præget af store hede- og overdrevsområder. I dag er store dele tilplantet med skov - især ædelgran og rødgran. Der er dog stadigvæk store arealer med overdrev eller hede.

De lysåbne naturtyper har en god eller høj naturtilstand, på nær naturtypen tør hede, der har en moderat tilstand. Denne naturtype er under tilgroning i for høj urtevegetation samt træer og buske. Der er især problemer med tilgroning i bjergrørhvene og ørnebregner samt bøg, eg og nåletræer, der spreder sig fra omgivende skovarealer. 

De rigeste botaniske områder findes omkring Bjørnager, Bålhøje, Brinkhus, Bjørnhøj og Katsig Bakker. Overdrevene er primært på mere eller mindre sur bund og rummer både almindelige arter som blåhat, kællingetand, markfrytle, røllike og vellugtende gulaks samt mere ualmindelige arter som djævelsbid, almindelig mælkeurt og lav skorzonér, bakkegøgelilje, plettet kongepen og guldblomme.

De sidstnævnte vokser kun på lokaliteter, der aldrig har været gødet eller omlagt. Skovgøgelilje er den mest almindelige orkidé i området. Ved Bjørnager er der en stor bestand på omkring 2000 blomstrende planter. 

Overdrevene har tilknyttet flere rødlistede insektarter bl.a. Okkergul pletvinge, violetrandet ildfugl,  foranderlig blåfugl, spættet bredpande, kejserkåbe, smalrandet humlebisværmer, femplettet køllesværmer, blomster-stængelugle, markskarnbasse, lakrød møgbille og brun bjørnesvirreflue.

Af svampe er bl.a. fundet følgende rødlistede arter: Cinnober-slørhat, purpursort jordtunge og bleg koralsvamp. 

Markfirben findes stadig hist og her, selvom den er forsvundet fra de fleste steder inde i land pga. tilgroning. Markfirben er beskyttet igennem habitatdirektivets bilag IV.

Frederikshavns Forsyning købte i 2018 forsvarets depotområde Brinkhus til vandindvinding. 

Området udgør i alt 101,3 ha, hvoraf knapt to tredjedele er skov og krat (ca. 65 ha), og ca. en  fjerdedel er åbne lyngbakker. Forsvaret købte området i 1950 med tilkøb i 1952 og 1956. Der er opført ammunitionsværksted i 1989.  

Terrænet blev anvendt af forsvaret til depotområde for forskellige ammunitionstyper. Der findes således et stort antal tomme magasiner rundt om på terrænet. Der er anlagt et omfattende asfalteret vejnet mellem depoterne. 

Området er indhegnet, men der er offentlig adgang. Jagten er udlejet.

Landskabeligt set består depotområdet af et kuperet, lyngklædt bakkelandskab med spredte enebærbuske samt partier med nåletræsplantager.

Der findes også gammel bøgeskov samt elleskov langs det naturskønne vandløb Skårup Møllebæk, som strømmer gennem området. 

Naturpark Tolne ligger som et vandskel, hvor adskillige vandløb i Vendsyssel har deres kilder, og enten løber mod nord og vest ud i Tannisbugt eller mod øst til Kattegat.  

De fleste af disse vandløbsspidser har en meget fin kvalitet og rummer flere sjældne vandløbsinsekter og er gydeplads for ørreder.  

Det mest betydningsfulde vandløb i naturparken er Skårup Møllebæk, der løber nordpå igennem  Brinkhusområdet, før det mødes med Skærum Å. Vandløbet er et af de fineste og mest naturlige i  Hjørring Kommune. 

Frederikshavns Lystfiskeriforening gør en stor indsats for at pleje vandløbet bl.a. ved at udlægge  gydegrus.

De fleste af vandløbene er naturbeskyttet og medtaget i Vandplanerne. 

Området rummer Natura 2000 området Tolne Bakker og tre fredede områder – Eskær skov, Tolne  Skov og Katsig Bakker.

Hjørring Kommune vurderer, at naturparken ikke er i konflikt med  udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området eller ift. fredningskendelsen for de fredede  områder. Tværtimod er udpegningen til naturpark med til at skaffe midler til naturpleje af disse  områder.

I Hjørring kommuneplan fra 2016 er hele området udpeget som ”større  sammenhængende landskab” og ”særligt værdifuldt naturområde”. Stort set hele naturparken er  også udpeget som ”økologisk forbindelse”, hvor der skal arbejdes for sammenhængende mosaik af  løvskov og lysåbne tørre naturområder som overdrev og hede. 

Den centrale del af naturparken er udpeget som ”indlandsferieområde”. Her skal kommunen  arbejde for at styrke indlandsturismen. 

Der ligger fem områder, der er udpeget som ”kulturmiljøer”. Eskjær Gods, gravhøjene ved  Bjørnager, Landsbyen Vogn, Skovpavillonen og langdyssen Stenhøj. 

Hjørring Kommune vurderer, at naturparken ikke er i konflikt med nogle af udpegningerne og retningslinjerne i kommuneplanen. Tværtimod er etableringen af en naturpark i høj grad med til at  opnå målene i de pågældende retningslinjer. 

Naturpark Tolne skal på sigt udvikle sig til en sammenhængende mosaik af løvskov, heder og  overdrev.

Biodiversiteten skal styrkes i hele området, og der skal arbejdes for store selvforvaltende naturområder sammen med lodsejerne.  

Der skal laves en undersøgelse af arter og naturtyper, så man løbende kan holde øje med tilstanden af naturen i området.  

De rødlistede arter kortlægges, så der kan laves målrettede tiltag for at beskytte disse. 

Igennem frivillige aftaler skal der udpeges mere urørt skov, og der fokuseres på hjemmehørende arter i skovene. 

• Konvertering af nål til løvskov (80 ha i Tolne Fredningen). Der bliver ikke plantet nyt, idet den  lokale proveniens af bøg selv skal spire frem. Der skal ryddes uønsket opvækst, i de områder hvor nåletræer er fjernet. 
• Der skal arbejdes for en vildere natur i Brinkhusområdet sammen med lodsejer (en såkaldt rewilding). Forsvarets gamle område på 101 ha med hedebakker og blandet skov. Der søges tilskud fra fonde til at lave et hegn rundt om hele arealet og færiste i adgangsvejene. Der udsættes vilde heste og køer til helårsgræsning med lavt græsningstryk. Der sættes hegn omkring hele arealet, så der kan laves selvforvaltende naturpleje. 
• Efter aftale med lodsejer skal den eksisterende nåleskov (30 ha) i Brinkhus konverteres til lysåben natur eller blandet løvskov. 
• Veteranisering af mindre grupper af nåletræer ved ringning i Tolne Skov. 
• Generel bekæmpelse af gyvel, pileurt, ahorn m.m. i et område på 161 ha. 
• Optimering af græsningstryk på 25 ha lysåben natur i Tolne Skov fredningen. • Naturpleje af lysåben natur. Rydning af gyvel, hegning, græsningsaftaler m.m. Det drejer sig om Bjørnhøj (25 ha), Katsig Bakker (20 ha), Bålhøje (3 ha) 
• Tinglysning af 150 ha natur på landbrugsjord eller produktionsskov i samarbejde med Forsyningen for at styrke biodiversitet og sikre grundvandet. 
• I forbindelse med Vandplanerne udlægges der gydegrus i Skårup Møllebæk og forbedring af de fysiske forhold generelt bl.a. ved etablering af sandfang. Der fjernes en spærring ved Frederikshavnsvej. 
• Frederikshavn Lystfiskeriforening laver en gydebanke og fjerner sand løbende fra Skårup  Møllebæk. 
• Veteranisering af nogle enkelte gamle bøge omkring Bjørnager. Der laves frivillig udlægning af  urørt skov (10 ha) i samarbejde med private lodsejere. 
• Udvidelse af registrering af arter i området. En gruppe har indtil 2018 registreret 1626 arter omkring Bjørnager. Dette arbejde udvides til naturparkens område med fokus på observationer af rødlistede arter. 
• Der oprettes en gruppe, der inddrager unge naturinteresserede i registreringen. Fx kan der arrangeres en bio-blitz hvert år i forskellige områder, hvor der findes så mange arter som muligt på en enkelt dag.